Juridiske termer du bør kende

wooden gavel and books on wooden table,on brown background

Måske står du overfor at skulle i retten, eller også er der måske lige faldet dom i din sag. Uanset hvilke af disse der er tilfældet, så kan det være godt, at vide hvad de forskellige ord der bliver brugt i forbindelse med en retssag betyder, og hvornår de bliver brugt. Vi vil her i samarbejde med Retssagsadvokaten, som er et advokatfirma, der tager sig af tvister i København og omegn, gå igennem de mest almindelige ord du vil høre i en retssag.

I starten af retssagen bruges disse ord. Her er ofte tale om ord, der meget specifikt beskriver dokumenter eller processer, som kun forekommer i en retssag, eller som har andre betydninger end normalt, når de bruges i denne sammenhæng.

Tvist: Er en uenighed mellem to parter.

Stævning: Dette dokument indgives til retten, for at starte retssagen og give til kende, at der er opstået en tvist, der ønskes prøvet i retten.

Stævningsmand: Er en person, der søger at forkynde den sagsøgte.

Forkyndelse: Oplysning samt overdragelse af papirer om, at man er blevet sagsøgt.

Påstand: Det man ønsker at opnå ved at sagsøge, eksempelvis et resultat eller en pengesum.

Anbringender: Grunde til, at man mener ens påstand bør gives.

Bilag: Vedrører alle dokumenter, breve, tegninger osv. som indgives til retten i sagen.

Retsafgift: En afgift der betales for at starte en sag. Størrelsen af denne beregnes på baggrund af sagens størrelse.

Beramning: Sagens tidsmæssige startpunkt, som fastsættes af dommeren.

Retsmøde: Et møde mellem dommer og advokater som led i sagens gang.

Skønsmand, syn og skøn: En skønsmand hyres til at tage stilling til ting, som dommeren ikke har nogen baggrund for at kunne tage stilling til. Dette kunne være standen eller prisen på en lejlighed i København, som er væsentlig for sagens udvikling.

Begæring: Et ønske om noget. Parterne kan eksempelvis begære syn og skøn. I forbindelse med domsafgivelsen, vil disse ord ofte blive brugt.

Udeblivelsesdom: En dom, der bliver givet på baggrund af, at den sagsøgte ikke har svaret på stævningen.

Erkenderdom: En dom der bliver givet på baggrund af, at den sagsøgte accepterer stævningen.

Forlig: En aftale mellem parterne, hvor man bliver enige om en løsning på tvisten.

Eksekutionsfristen: Den frist der er, til man skal efterkomme dommen

Anke: Hvis man efter domsafsigelsen vil have en ny behandling af sagen.

Selvom det kan være rart at vide, hvad der foregår i en retssag, så er det altid en god idé at finde en dygtig advokat i eksempelvis København eller Århus. Denne kan ligeledes forklare dig, hvad der forgår i lægmandstermer.

 

Retssagsadvokaten
Bredgade 6
1260 København K
Tlf: 21 27 27 17

admin