Hvad vil det sige at arbejde med strategisk kommunikation? Strategisk kommunikation handler om at bruge kommunikation helt målrettet til at understøtte en virksomheds forretningsstrategi og målsætninger. Desværre er der mange virksomheder, der ikke helt har styr på, hvad strategisk kommunikation indebærer. Strategisk kommunikation handler om at fortælle de rigtige historier om sin virksomhed til den eller de rigtige målgrupper. Din kommunikation skal nå ud til de mennesker, der er vigtige for din virksomheds succes – det vil sige kunder og potentielle samarbejdspartnere.
Få styr på målgruppen
Før du kan gøre dette, skal du og dine medarbejdere have helt styr på, hvilke målgrupper I skal have fat på. Det nytter ikke noget at prøve at kommunikere helt bredt, for så er det ikke rigtig strategisk kommunikation. Strategien mangler, når du ikke arbejder med målgrupper. Du skal derimod kommunikere de rigtige budskaber ud til dine målgrupper, men det kræver en del benarbejde, før du kan komme så langt.
Der er visse centrale punkter inden for strategisk kommunikation, som enhver virksomhed bør bruge som rettesnor, når det gælder arbejdet med strategisk kommunikation. Først og fremmest gælder det om at være helt sikker på sin overordnede forretning og forretningsstrategi. Derefter skal virksomhedens kommunikation være konsistent, og virksomheden skal have analyseret sig frem til de rigtige målgrupper og deres adfærdsmønstre og overbevisninger. Dernæst skal virksomheden benytte kommunikatører, der er eksperter inden for deres felt.
Vær klar på din overordnede strategi
For mange virksomheder har en uklar idé om brug af strategisk kommunikation og gør det for eksempel til en målsætning at have en fast tilstedeværelse på Facebook. Men når man ikke har gjort sig klart, hvorfor man er på Facebook og hvad denne tilstedeværelse skal bruges til, er intentionen for uklar. Det kan hurtigt ende med at blive spild af penge og ressourcer, og kan endda resultere i fejlagtig kommunikation, der ender med at gøre mere skade end gavn.
En virksomheds kommunikation kan hurtigt gå galt, hvis den ikke har en klar forankring i ledelsens ideer og overordnede strategi. Derfor bør en kommunikationsafdeling ikke arbejde løsrevet, men i tæt samarbejde med ledelsen.
PR er en del af strategisk kommunikation, men kan ofte kræve særlige evner, som måske ikke kan opfyldes af den interne kommunikationsafdeling. Derfor kan PR være relevant at outsource til for eksempel et kommunikationsbureau i København med speciale i PR. Denne ekspertise hjælper virksomheden med at få de nødvendige budskaber ud de rigtige steder og kan også hjælpe med krisekommunikation i tilfælde af dårlig PR.
Rostra Kommunikation A/S
Svanemøllevej 58
2900 Hellerup
33159420